Så er det atter tid til at vores alles forsamlingshus i Farre skal under en forunderlig forvandling. Hoved- og forårsrengøring – hvor I alle er inviteret!
Tirsdag den 11. april kl. 16.00
Der er små og store opgaver, og noget som alle kan overkomme.
Farre Borgerforening er vært for aftensmad til de frivillige. Der bliver nok også en kop kaffe eller en øl/sodavand…
Så – kig forbi, hvis du har lyst til at hjælpe til med at få Farre Forsamlingshus til at skinne som en “nypudset sølvske”…
Hvis du regner med at komme og hjælpe til, så send lige en SMS til Britta på 4051 3206. Så ved hun hvor mange der kommer – og hvem der evt. spiser med til aften.