Så er programmet klar til årets sommerfest i Farre 2019
– fra torsdag den 8. august til lørdag den 10. august!
Farre Idrætsforening (FIF) lægger ud med det helt store program med både løbe- og gå-tur, efterfulgt af fællesspisning sponsoreret af Danpo.
Der er vanen tro tombola, kyllinge-banko, petanque, fodbold, gade-fodbold, pølsevogn, øl-salg, slush-ice, hoppeborg og halmballer til børnene – og meget mere.
Lørdag morgen er der morgensang i Farre Kirke, efterfulgt af morgenkaffe i teltene på sportspladsen.
Hele arrangementet afsluttes med festmiddag – helstegt pattegris med hele “svineriet”.
Tombola-teamet indsamler sponsor-gaver og gevinster – alt har interesse:
“Vi arbejder på fuld tryk i vores tombolaudvalg. Vi modtager gerne gaver fra jer til tombolaen. Hvis i har lyst til at donere en gave, så modtager vi gerne.
Gaverne kan afleveres til :
Vibeke Sørensen – Lærkevej 1 – Senest tirsdag den 6/8
Annette Iversen – Grønnegade 14 – Senest fredag den 2/8 “
Se hele programmet her – og download programmet som PDF ved at trykke på “programmet” herunder: