I skrivende stund, er der meget kort tid til vi alle skal samles i Farre Anlæg, for at fejre Skt. Hans aften sammen.
Og med de store og tunge byger der er gået over himlen denne eftermiddag, kan det føles rart at fortælle, at overdækningen i Farre Anlæg, som kom til verden netop som følge af forrige års “våde Skt. Hans aftenener” – er blevet udvidet.
Så – det burde være muligt at vi alle kan sidde i ly for regn og vind, når Midsommervisen skal afsynges. Om bålet så kan tændes, er et helt andet spørgsmål.
Overdækningen er blevet udført af frivillige kræfter, og fra Borgerforeningens side skal lyde en kæmpe stor tak til de mange der har brugt formiddage og eftermiddage med at fuldføre udvidelsen.
Farre Anlæg er, så vidt vides, blevet et udflugtsmål for mange forskellige brugere:
- Der afholdes børnefødselsdage med kagemand og sodavand, mens ungerne tumler rundt i skoven eller klatrer rundt i det nye “Farre Legeland”
- Der er fritidsmotionister og cyklister der gør ophold i anlægget, når det er tid til en pause
- Der er flere grupper der samles i anlægget for at lave fælles grill-aftenener – og der står griller til rådighed for alle, når blot man husker selv at medbringe kul/briketter – og når blot man også husker at rydde pænt op efter sig
Igen – en STOR TAK til alle de frivillige, som er med til at gøre Farre til er godt og rart sted at være – også i fritiden – også når vejret er dårligt…
En tanke om “I ly for regn og vind … udvidelse af overdækning i Farre Anlæg”
Der er lukket for kommentarer.